Når vi flytter ud i haven, kan det være praktisk, hvis møblerne har mere end en funktion. Møblerne skal alligevel ind og ud i løbet af en lunefuld dansk sommerdag. Bakken i Sammen-serien har to vigtige funktioner – ud over, at den selvfølgelig er en uundværlig serveringsbakke. Den kan bruges som bordplade på L202 fodskamlen, som bliver et praktisk lille bord. Og den kan også bruges som et lille bord mellem to lounge- eller to spisebordsstole. Thomas Alken er født i 1970 og uddannet møbel- og industriel designer fra Danmarks Designskole i 1997. Han har designet alt fra luksusmøbler over ketchupflasker til en lounge i Københavns Lufthavn, for det er brugssituationen, han er optaget af. Han mener, at møbler altid skal tænkes ind i en større sammenhæng. Og med Sammen-serien har han tænkt dem både ind i FDB Møblers tradition og til Danmarks haver.
Varenummer: M911109
Farve: Natur
Materiale: Teak træ (Massiv teak)
Mål: HxBxD 7x35x56 cm