CH24 eller Y-stolen er den allerførste model, Hans J. Wegner i 1949 tegnede eksklusivt for Carl Hansen & Søn, og det ikoniske design har været i uafbrudt produktion siden præsentationen i 1950. Ved formgivningen af CH24 valgte Hans J. Wegner at fremstille ryg- og armlæn af ét enkelt stykke træ. For at gøre den dampbøjede top stabil og ekstra komfortabel udviklede Hans J. Wegner den karakteristisk Y-formede ryg, som den ikoniske Y-stol er opkaldt efter.
Fremstillingen af hver enkel Y-stol omfatter mere end 100 led, hvoraf de fleste udføres i hånden. En dygtig fletter bruger omkring en time på at håndflette sædet, som består af 120 meter papirgarn, hvis imponerende styrke og formstabilitet gør stolen både robust og slidstærk. Y-stolen giver både komfort og stabilitet i en karakteristisk og elegant form.
Farve: Sort
Materiale: Eg, røget olie, papirgarn
Mål: LxBxH 55x51x76 cm
Sædehøjde: 46 cm