Chandelier Five armed er en smuk lysestage inspireret af Ro Collections unika stage, Light Piece, som drager referencer fra tidligere tiders lyshåndværk, hvor væger, forbundet i sindrige systemer, skaber en sammenhængende lysekrone. Samme tanke er bærende for Chandelier Five armed, som med sin udformning gør, at stearinlysene næsten synes at blive en del af og gro ud af lysestagen. Chandelier Five armed er dog også yderst smuk og skulpturel i sig selv foruden stearinlys eller blot med færre.
Chandelier Five armed er skabt i håndstøbt keramik af erfarne håndværkere på en familieejet fabrik i Portugal, hvor stolte keramikhåndværkstraditioner har eksisteret gennem generationer. Specialudviklede glasurer giver lysestagen et organisk og taktilt udtryk.
Chandelier Five armed fås i farverne Dark stone og Light stone. Chandelier Five armed kan også fås med fire stager, Chandelier Four armed, i tilsvarende farver.
Designet af Rebecca Uth.
Farve: Light stone
Materiale: Håndstøbt keramik
Mål: HxB 17x24 cm